Top Barolo fra Vibertis San Pietro mark.
Wow, det her smager bare godt. Klassisk Barolo, elegant men samtidig kraftfuld. Vinen har lagret på fade i 46 måneder, hvorefter den ligger 1 måned på stål og til sidst ligger 1 år i Vibertis kælder på flaske. Vinen produceres udelukkende i årgange der viser stort lagringspotentiale. Viberti siger selv, at vinen kan holde i over 30 år. Vinen smager godt nu, men jeg ville vente i min. 5 år før jeg drikker den. Urter, læder, mineralitet, moden frugt og medicinske urter dominerer duft og smag. De klassiske røde nebbiolo frugter, er også smukt repræsenteret.